Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold

Blomkålsbøffer

En kødfri dag gavner ikke bare fordøjelsen, men også din pengepung.
Blomkålsbøffer

  • 10-12 stk

Ingredienser:

  • 1 blomkålshoved (ca. 500 g)
  • 2 store forårsløg (ca. 50 g)
  • 2 æg
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 200 gram fuldkornsspeltmel
  • Smør eller olivenolie til stegning

Tilbehør

  • Smør til stegning 
  • 500 g grønne bønner, frisk eller frost
  • 250 g kikærter (udblød i 12 timer og kog som anvist på pakken – eller brug 1 dåse færdige kikærter)
  • 250 g kidneybønner (udblød i 12 timer og kog som anvist på pakken – eller brug 1 dåse færdige bønner)
  • 3 spsk pesto
  • Salt efter behov

Sådan gør du:

Kom smør på panden og steg de grønne bønner til de er en smule brune. Samtidig steges kikærterne i smør på en anden pande. Kikærterne er færdige, når de er gyldne (de bliver bedst, hvis de kan ligge og småstege ved lav varme i 30 min. under jævnlig omrøring). Tilsæt kikærter til de grønne bønner og kom kidneybønnerne i. Lad det hele varme i ca. 1 min., tilsæt da pesto og rør rundt. Pestoen må ikke stege med, men skal bare varmes op sammen med bønner og ærter. Tilsæt salt, hvis nødvendigt, for at du kan lide det.

Blomkålsbøffer

Blend blomkålen. Kom den i kogende vand og kog i 1 min. Dræn blomkålen for vand. Hak forårsløg og rør dem sammen med blomkålen. Når blomkålen er kølet lidt ned røres æg, salt, peber og 100 g fuldkornsspeltmel i.
Form massen til 10-12 bøffer og rul dem i fuldkornsspeltmel og steg på panden i 3-4 min. på hver side.

Tips fra Birgitte Nymann:

  • Brug hvidkål i stedet for blomkål.
  • Spis bøfferne til tomatsuppe.
  • Brug bøfferne som pålæg til din frokost.