Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold

Camilla Pedersen: »Jeg bliver helt høj af triatlon!«

I Lidl er vi virkelig stolte af, at Camilla Pedersen har valgt at stille op som ambassadør for vores to sportsmærker Crivit og Crivit PRO – hun ved nemlig, hvad der kræves af godt sportstøj og -udstyr!

Camilla Pedersen

Camilla Pedersen elsker triatlon med hele sit hjerte, og så er hun virkelig en fighter – og det er nok to af de væsentligste grunde til, at hun i dag kan kalde sig både verdens- og europamester i langdistance triatlon, europamester i Ironman og Årets Sportsnavn 2014.

Men det har ikke været en helt lige vej til de flotte titler: i efteråret 2013 styrtede Camilla nemlig på sin cykel og pådrog sig så store kvæstelser, at hun lå i koma i 19 dage. Gennem en ukuelig fighter-indstilling kæmpede hun sig tilbage og nøjagtig et år efter ulykken, svømmede, cyklede og løb Camilla sig til sejren til VM i langdistance triatlon i Kina.

"Når folk siger, at der er noget, jeg ikke kan eller ikke må, så starter det en trang inden i mig til at modbevise dem, og da jeg første gang fik at vide, at jeg ikke ville komme til at gå igen, var mit første delmål, at jeg skulle op at stå. Sådan har jeg gennem mange timers hårdt arbejde hele tiden via delmål kæmpet mig tilbage. Det kræver blod, sved og tårer, og nok også en portion stædighed, men det har været hvert sekund værd."

I dag er Camilla heldigvis kommet ud på den anden side af ulykken, men den har naturligvis sat sine præg – ikke mindst for den måde, hun træner på. På grund af ulykken lever Camilla nu med nedsat funktionsdygtighed og varige mén, hvilket gør specielt løbetræningen til lidt af en udfordring. Hun løber derfor nu kun kortere distancer fordelt på maks. 3-5 timer om ugen og supplerer op med træning på både en crosstrainer og en AlterG-maskine, så hun kan holde til de lange distancer under konkurrencerne.

Udover løbetræningen gennemgår Camilla hver uge 3x core- og styrketræning, 15-20 timers cykling samt 5x 5 km svømning – og når hun er i Danmark, supplerer hun også op med 5 timer som spinninginstruktør! Men hun er også nødt til at træne meget, for hun sætter store mål for sig selv:

"Det er mit mål, at jeg en dag skal vinde Ironman på Hawaii. Det vil være det ultimative og har altid været det. Jeg har allerede kvalificeret mig til deltagelse i år, så nu må vi se, hvor langt min vilje kan få mig i placeringerne."

Camilla er fantastisk god til at presse sig selv, men hun nyder også at være med til at opfordre andre til at få lidt mere motion flettet ind i hverdagen, og det er bl.a. også derfor, at hun har sagt ja til at være ambassadør for Crivit og Crivit PRO:

"Jeg opfordrer altid folk omkring mig til at komme i lidt bedre form og røre sig en lille smule mere hver dag, og jeg siger hellere 10 kg for meget på sidebenene, så længe man får brugt kroppen og rørt sig. Derfor er jeg også glad for, at Lidl gennem deres mærker Crivit og Crivit PRO har valgt at føre sportstøj og -udstyr af god kvalitet og komfort til en rigtig fornuftig pris – så kan alle nemlig være med!”

Camillas CV

  • Født d. 8. juni 1983 i Esbjerg
  • Uddannet diætist, spinninginstruktør og kostplanlægger
  • Motto: "A dream today can be your goal tomorrow"

Karrierehøjdepunkter

  • EM guld, langdistance triatlon, 2011
  • VM sølv, langdistance triatlon, 2012
  • EM guld, halv Ironman, 2013
  • VM sølv, langdistance triatlon, 2013
  • EM guld, Ironman, 2013
  • VM guld, langdistance triatlon, 2014
  • Kåret til Årets Sportsnavn 2014
  • EM guld, Ironman, 2015
  • VM sølv, langdistance triatlon, 2015