Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold

Gulerodssuppe

Gulerødssuppe

Ingredienser:

  • 500 g gulerødder
  • 200 g kartofler
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk karry
  • ½ tsk cayennepeber
  • 2 tsk frisk ingefær
  • Skal af ½ appelsin
  • Saft af 2 appelsiner
  • ¾ l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • ½ dl rapsolie
  • 1 dl creme fraiche
  • 2 fed hvidløg ristet til pynt
  • Salt og peber

 

Sådan gør du:

Skyl og skræl gulerødder og kartofler og skær dem i mellemstore stykker. Pil løget, skær det store tern og skræl ingefær og riv det fint. 2 fed hvidløg pilles og skæres i tynde skiver, som steges gyldne i lidt olie på en pande. Lad de stegte løg dryppe af på fedtsugende papir. I en gryde opvarmes olie og gulerødder, kartofler og løg brunes. Tilsæt karry og cayennepeber og vend godt rundt. Når grøntsagerne begynder at tage farve, tilsættes presset hvidløg og revet ingefær. Steg videre et par minutter.

Nu tages gryden af varmen og hviler i 5 min., inden appelsinskal, appelsinsaft og bouillon tilsættes. Lad retten simre indtil grøntsagerne er møre, køl den let af og blend så suppen. Har du ikke en blender, så kan suppen passeres gennem en fin sigte. Varm forsigtigt op igen og smag til med salt og peber. Servér suppen med en lille skefuld creme fraiche og lidt stegte hvidløg.