Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold
#enbidafdanmark

#enbidafdanmark

En bid af Danmark

»En bid af Danmark« er en ny serie af danske, lokale specialiteter baseret på gode råvarer. Specialiteterne er fremstillet af lokale små og mellemstore producenter fra forskellige egne i Danmark, og er derved både dyrket og fremstillet lokalt i Danmark – naturligvis med forkærlighed for den gode smag.

I forbindelse med »En bid af Danmark« er vi på udkig efter unikke fotos, der sprudler af lokalt islæt og kan pryde emballagen på vores mange nye produkter.

Skal det være dit foto af din »bid« af Danmark, som ender på et af vores produkter, så tag dit foto på Instagram med #enbidafdanmark – så bliver dit foto måske udvalgt. 

Du kan læse mere om betingelserne nedenfor:
 

Betingelser

Upload af billeder

Hvis du kunne tænke dig at få dit foto på Lidl’s emballage skal du på Instagram hashtagge dit billede med #enbidafdanmark.

Billedet/billederne skal vise din »bid« af Danmark – det kunne fx være skoven nær dit hjem, stranden hvor du går tur, marken langs landevejen – eller noget helt fjerde. Billederne skal være taget i Danmark.

Billeder må ikke indeholde personer og/eller rettighedsbeskyttede genstande, herunder fx særlige bygningsværker eller steder såsom Christiansborg eller TIVOLI.

Uploadede billeder må ikke have et stødende indhold.

Billedfilerne skal være af ordentlig kvalitet (en opløsning på ca. 300 dpi).

Det er ikke tilladt at indsende andres billeder.

Hvis dit billede passer til vores emballage

Hvis dit billede findes egnet til brug på en emballage, vil du via Instagram blive kontaktet af reklamebureauet, Markant, der vil indhente dit skriftlige samtykke til brug af billedet. Hvis du er under 18 år, skal dine forældre eller værger underskrive aftalen med Markant.

Som tak herfor, vil du modtage 500 kr. i form af et gavekort til Lidl. For god ordens skyld bemærkes, at dette beløb af Skat betragtes som en skattepligtig indkomst, du selv skal indberette. Formalia ang. overdragelsen af gavekortet aftales mellem dig og Markant.

Dit navn, evt. portræt og den by, du bor i, kan blive nævnt i forbindelse med gengivelsen af dit billede.

Databeskyttelse

Se vores regler for databeskyttelse her: Databeskyttelse hos Lidl.