Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold

Macarons med hindbær

 Hindbær-macarons

Macarons er klassiske franske kager, som findes i alverdens farver og størrelser. De franske macarons kan spises både som dessert og som kage til kaffen. Disse lyserøde macarons passer perfekt til afslutningen på en rigtig tøsemiddag!

Ingredienser:

  • 100 g mandler
  • 150 g flormelis
  • 2 æggehvider
  • 1 knivspids salt
  • Rød frugtfarve
  • Fedt til bagepladen
  • 125 g blødt smør
  • 50 g hindbær marmelade
  • Herudover: bagepapir

Sådan gør du:

Overhæld mandlerne med kogende vand, lad dem stå et øjeblik og hæld derefter vandet fra. Smut mandlerne ud af den brune hinde og dup dem tørre. Mandlerne males fint og passeres gennem en sigte. Sigt 150 g flormelis. Pisk æggehviderne kort op med salt, derefter tilsættes flormelis lidt efter lidt. Pisk videre til massen er stiv. Farv den med en smule frugtfarve. Vend de malede mandler i. Sprøjt runde pletter på en bageplade med bagepapir og lad dem hvile et øjeblik. Bages i en forvarmet ovn i 12-14 min. ved 140 grader varmluft til de er sprøde. Macarons trækkes af bagepladen sammen med bagepapiret og afkøles.

I mellemtiden piskes den bløde smør stiv med den resterende sigtede flormelis. Tilsæt hindbær marmeladen. Cremen smøres mellem 2 macarons.