Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold

Mørbrad med asparges i flødesauce og kørvelris

Mørbrad med asparges i flødesauce og kørvelris

  • Til 4 portioner
  • Tilberedningstid: ca. 40 minutter

Ingredienser:

  • 500 g svinemørbrad
  • 2 spsk. solsikkeolie
  • Salt
  • Peber
  • 1 kg hvide asparges
  • 3 spsk. smør
  • 2 dl piskefløde
  • 3 dl hvidvin
  • 200 g langkornede ris
  • 1 bundt kørvel
  • ca. 4 spsk. saucejævner

Energiindhold:

Ved 4 portioner pr. portion:

ca. 814 kcal/3408 kJ

  • Protein: 34 g
  • Fedt: 41 g
  • Kulhydrat: 55 g

Sådan gør du:

Dup mørbraden tør og befri den for hinder og fedt. Pensl med olie og krydr med salt og peber. Brun den på en varm pande. Lad den herefter stege videre under låg ved svag varme i ca. 25 minutter. Vend den jævnligt. I mellemtiden skrælles asparges og enderne skæres af. Skær dem i 3 cm lange stykker og rist dem i 2 spsk. smør. Tilsæt vin og fløde, krydr med salt og peber og lad det simre færdigt under låg i ca. 12 minutter. Kog risene efter anvisning på pakken. Hak kørvel fint.  Flødesaucen jævnes lidt og smages til. Kørvel og den resterende smør røres i risene. Tryk risene ned i en lille skål og vælt den over på en tallerken. Mørbraden skæres i skiver og anrettes sammen med asparges i flødesauce.