Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold
Økologi med økonomi

Økologiske produkter

Vi har omkring halvanden hundrede forskellige økologiske produkter i vores sortiment og udvider løbende udvalget. Vores økologiske varer er henholdsvis markerede med det røde danske statskontrollerede Ø-mærke og det europæiske Euro-Leaf mærke. Begge mærker er din garanti for at produktet er fremstillet og kontrolleret efter retningslinjerne for økologi.

Er der forskel på det danske Ø-mærke og det europæiske Ø-mærke?

Alle økologiske emballerede fødevarer fra EU skal være mærket med det grønne euro-leaf logo. Det danske Ø-mærke følger EU-reglerne, og danske økologiske varer skal derfor også være mærket med EU's grønne økologimærke.

Det danske økologimærke indeholder ikke krav, der er mere vidtgående end de europæiske. Mærket viser alene, at det er de danske myndigheder, der har kontrolleret produktet. Det vil sige, at det røde Ø-mærke dækker over de samme krav som EU's mærke og altså er mindst lige så godt.

Vi ser en masse potentiale i økologiske produkter, da de produceres med tanke for miljø, dyr og bæredygtighed. Derfor udgør de økologiske varer en stadig større andel af vores sortiment, og vi følger nøje vores kunders efterspørgsel og mulighederne på markedet.

Økologiske produkter må ikke behandles med sprøjtegifte og må  ikke indeholde  genmodificerede organismer (GMO), disse restriktioner har positiv indvirkning på grundvandet samt den vilde bestand af plante- og dyrearter. Økologiske varer har strenge krav til tilsætningsstoffer og af de 379 forskellige tilsætningsstoffer som er tilladt i konventionelt produceret mad, er 330 af disse E-numre bandlyste i økologiske varer. Samtidig stiller økologisk landbrug krav til dyrenes pladsforhold og adgang til udearealer som sikrer trivsel og dyrevelfærd.

Se hvilke økologiske varer vi tilbyder HER.

Lidl vinder Søndagsavisens øko-pristjek 2016

Økologi behøver ikke være dyrt!

Det behøver slet ikke være så dyrt at integrere økologi i din hverdag! Hos Lidl finder du nemlig Danmarks billigste økokurv – og så byder vi endda også på et stort udvalg med over 130 forskellige økologiske varer!

Søndagsavisen har foretaget et pristjek af danske supermarkeders økologiske varer, og har fundet ud af, at kunderne får mest økologi for pengene i Lidl – fra den billigste kurv i Lidl til den dyreste er der faktisk hele 124 kroners forskel! Dette er et pristjek, som vi er MEGET stolte af at have vundet!

Søndagavisens øko-pristjek er foretaget på tværs af 12 supermarkeder og omhandler købet af 24 økologiske varer.