Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold
Grønskollingerne
Hr. Broccoli

Hr. Broccoli

Pssst... Vidste du, at broccoliens ”hår” kan bruges som dekorativt pynt i din madlavning? Kog broccolibuketterne, og læg dem på et fad med lækker mad. Så ser det vist ikke bedre ud!

Mangler du lidt bid i din salat? Så brug en broccolistok: Skær knasterne af stokken, og skær den så i små tern. Voila, lige til salaten!

Prins Hvidløg

Prins Hvidløg

Har du oplevet, at det er svært at pille et hvidløg? Så prøv dette tip, hvor du nemt kan pille det på få sekunder: Put et par fed hvidløg i en beholder med låg, ryst i få sekunder og vupti! Så er skrællen væk.

Du kan også lave dine egne lækre og smagfulde hvidløgsbrød: Smelt smør og bland det med presset hvidløg. Smør dernæst herligheden på et stykke ristet brød. Dét er mums!

Frøken Banan

Frøken Banan

Her er et lille tip!
Bananer kan hurtigt blive brune og bløde, når de ligger på køkkenbordet. Men hvis du husker at give deres stilk en omgang husholdningsfilm (før de bliver brune), så har du glæde af dem i længere tid.

Prøv også at lave dine egne bananchips! Skær en banan i tynde skiver, og put skiverne på en bageplade. Kom dem i ovnen ved 100 grader i ca. 45 minutter, og så har du den sprødeste snack. Mmmm…

Prinsesse Jordbær

Prinsesse Jordbær

Se her! Bøvler du tit med at fjerne stilkene på dine jordbær? Så find et sugerør frem, og brug dette tip: Før sugerøret op gennem bunden af jordbærret, og vupti, så sætter stilken sig fast i sugerøret.

Du kan også bruge jordbær til en forfriskende jordbærsoftice. Blend frosne jordbær sammen med flormelis, fløde og jordbærmarmelade. Mmmm… kan du smage sol og sommer?

Dronning Pære

Dronning Pære

Har du tænkt på...

...at pifte din salat op med friske pærer? Skær dem i aflange, tynde skiver, og gør din salat meget mere spændende og sød.

Kong Gulerod

Kong Gulerod

Kan du lave en god dip?

Skær en gulerod i stave, og lav en smagfuld dressing med lige præcis de ingredienser, du kan lide. Brug fx creme fraiche, neutral skyr eller græsk yoghurt med paprika, salt, peber og ketchup. Yummi, så er dippen klar til gulerodsstavene.

Fru Aubergine

Fru Aubergine

Har du mon prøvet det her før?

Brug en aubergine til en omgang kreativ ”auberginetryk” - ligesom kartoffeltryk. Halvér auberginen, skær et mønster i skærefladen, og find malingen frem! Så er det bare tryk, tryk, tryk.

En aubergine kan også grilles! Skær auberginen i tykke skiver, krydr med salt og peber, og smør skiverne med olivenolie. Grill skiverne ca. 10 minutter på hver side. Mums ….. Så er der en lilla herlighed til tallerkenen.


Husk… Det kan være, at du skal have hjælp af en voksen, hvis der fx skal snittes eller steges :-)