Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold

Paprikasuppe med mandler

 Paprikasuppe med mandler

Ingredienser:

  • 2 store røde peberfrugter
  • 150 g blegselleri
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk paprikapulver
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 tsk sukker
  • 300 ml bouillon
  • 60 g malede mandler
  • 1 spsk sojasauce
  • 1 tsk balsamicoeddike
  • 2 spsk mandelflager
  • Salt og peber

 

Sådan gør du:

Skær peberfrugterne i kvarte og fjern kernerne. Læg dem på en bageplade og grill dem i ca. 8 min. til skindet har fået sorte pletter. Lad dem køle af, fjern skindet og del dem i grove stykker. Rens blegselleri og skær det i skiver. Hak løget, pres hvidløget og damp det sammen med selleri i olie til det bliver glasagtigt. Drys paprikapulver i.

Tilsæt peberfrugter, tomat med væske, 300 ml varm bouillon og mandler. Krydr med salt og peber, kog det op og lad det småkoge i 15 min. Purer suppen og fortynd den evt. med den resterende bouillon. Smag til med salt, peber, sukker, sojasauce og balsamicoeddike. Rist mandelflagerne på en pande uden fedtstof. Hak selleritoppen og drys det sammen med mandelflagerne over suppen inden servering.