Prøv noget nyt - Det betaler sig
Hovedindhold
Stop madspild, Lild, madspild, bæredygtighed, ansvarlighed, kvalitet, tilbud, discount

Stop madspild

I Lidl har vi et stort fokus på at reducere madspild. Vi forsøger at skabe de bedste vilkår for at maden bliver nydt og ikke går til spilde.

Vi har i udviklingen af konceptet taget vores kunders forbrugsadfærd med i vores betragtninger, så vores aktiviteter i kampen mod madspild ikke kun reducerer madspild i vores butikker, men også tager hensyn til vores kunders faktiske forbrug. Vi har derfor stort fokus på holdbarhed og metoder til opbevaring, så vi gør det nemmere for vores kunder at få mere ud af maden og reducere madspild i hjemmet. Det kommer samfundet til gode, at vi er opmærksomme på vores madspild, og det kan have betydning for forbrugernes økonomi, at de får mere ud af maden. Derfor siger vi: Stop madspild – Det betaler sig.

Derfor siger vi: Stop madspild – det betaler sig.

Læs vores folder om Madspild her

Nedsat pris og omtanke for kundernes forbrug

Friske madvarer bør ikke gå til spilde. Derfor sørger vi for at prisreducere varer, der snart skal spises i tilpas god tid til, at kunden kan nå at få glæde af maden derhjemme. Kunden skal nemlig have mulighed for at forbruge varen, så vi også minimerer risikoen for at der opstår madspild i hjemmet. Vi prisreducerer hver dag vores varer med kort holdbarhed. Du kan finde de nedsatte varer i det afmærkede område i kølemontren og i køleboksen, ligesom vi ved vores brød og bake-off også prisreducerer produkterne inden de når sidste salgsdato.

Forlæng dit tilbud

Vi har som et led i vores kamp mod madspild udviklet et tilbudskoncept kaldet ”Forlæng dit tilbud”, som både tager hensyn til vores kunders forbrugsmønstre og friske varers begrænsede holdbarhed.

Med Lidls løsning ”Forlæng dit tilbud” kan vores kunder vente med at gøre ekstra brug af specifikke tilbud, til deres konkrete behov opstår. Kunderne køber således det de har behov for i tilbudsugen og spørger efter en rabatkupon ved kassen, så de kan forlænge tilbuddet til den efterfølgende uge, hvor de kan købe varen igen til samme gode tilbudspris. På den måde kan kunderne handle ansvarligt, så de når at forbruge varen og undgår madspild.

Hver uge udvælger vi en ny tilbudsvare under ”Forlæng dit tilbud” rubrikken i vores tilbudsavis. ”Forlæng dit tilbud” er altid varer med kort holdbarhed, som vi erfaringsmæssigt ved, at vores kunder er meget begejstrede for. Dette koncept har til formål at tage hensyn til vores kunders individuelle forbrug og give dem muligheden for at få mest glæde af maden.

Se vores film om forlæng dit tilbud her

Forlæng dit tilbud

Mindsk madspild, undgå at blive fristet til at købe for meget af et godt tilbud. Gå i Lidl og køb ugens "Forlæng dit tilbud"-vare og få en kupon med dig, så du kan købe samme slags vare til den samme pris den efterfølgende uge.

Enkeltstykstilbud på alle varer med kort holdbarhed – Det betaler sig.

Vi ønsker at reducere madspild, og derfor har vi altid enkeltstykstilbud på alle varer med kort holdbarhed. Således er vores kunder aldrig tvunget til at købe flere for at opnå rabat. 

Betal for det du skal bruge

Udvalgt frugt og grønt har kilopris i stedet for stykpris. På den måde kan vores kunder købe efter deres behov og betale for det, de faktisk skal bruge. 

Daglige leverancer

Vi regulerer dagligt vores bestillinger af varer og leverer hver dag friske varer til butikken. Vores daglige leverancer sikrer vores kunder friske varer og mindre madspild, da vi regulerer vores bestillinger efter den forventede efterspørgsel. 

Prisnedsættelser før lukketid

Vi bager og sælger vores bagværk samme dag, men vil gerne undgå madspild af friske varer. Derfor tilbyder vi 50% på alt vores bagværk en time før lukketid. Således har kunderne mulighed for at købe billigt nybagt brød, og vi undgår at skulle smide frisk mad ud. Brødet er bagt samme dag, og kunderne kan fx gemme brødet til morgenmaden eller madpakken næste dag. Samtidig prisreducerer vi også udvalgt frugt og grønt nogle timer før lukketid. På den måde håber vi, at de nedsatte varer bliver købt og spist frem for at blive smidt ud. 

Information omkring opbevaring og holdbarhed

Vi har udarbejdet en brochure med tips og information om, hvordan forbrugerne kan sikre holdbarheden af deres friske madvarer. Det kommer ikke alene samfundet til gode, at vi er opmærksomme på vores madspild; det kan også have stor betydning for forbrugernes økonomi, at de får mest ud af deres madvarer. 

Stop madspild