Konkurrencebetingelser for Lidls konkurrence

Definitioner:
Lidl Danmark K/S benævnes efterfølgende Lidl. Lidls konkurrence benævnes efterfølgende konkurrencen. Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du samtidig disse konkurrencebetingelser.

Sådan deltager du:
Konkurrencen foregår ved, at du tilmelder dig vores nyhedsmail på Lidl.dk/finale. Når du tilmelder dig vores nyhedsmails, så giver du samtykke til, at modtage Lidl’s nyhedsmails på den opgivne e-mailadresse via e-mail. Vi sender normalt 2 nyhedsmails til dig pr. uge, men dette kan variere. Nyhedsmailsene kan bl.a. indeholde henvisning til vores digitale tilbudsavis, oplysninger om og markedsføring af vores dagligvare- og nonfoodudvalg samt informationer om konkurrencer, informationer om events og produktnyheder.

Derudover accepterer du, at vi uploader din e-mailadresse til annonceringsværktøjer hos Facebook og Google med henblik på, at de kan identificere dig, så vi kan vise dig målrettede annoncer fra Lidl, når du besøger hjemmesider i Facebooks og Googles netværk. Det betyder, at Facebook og Google også håndterer din e-mailadresse.

Din e-mailadresse vil ikke blive brugt til andre formål og vil via systemerne blive omdannet til en anonymiseret e-mailadresse. Ønsker du at afmelde vores nyhedsmails, kan dette gøres via linket i hver nyhedsmail. Ønsker du ikke, at vi bruger din e-mailadresse til at vise dig målrettede bannere, kan du altid kontakte os via online@lidl.dk og frabede dig dette.

Konkurrenceperiode:
Du kan deltage i konkurrencen fra d. 6. jan. 2020 til d. 18. jan. 2020. Der findes to vindere og vinderne af konkurrencen findes ved lodtrækning d. 18. jan. 2020 kl. 10.00 blandt alle deltagere.

Præmier:
Ved deltagelse deltager du i konkurrencen om 2 VIP finalebilletter til EM i herrehåndbold d. 26 jan. 2020. Kampen spilles i Stockholm, Tele2 Arena kl. 16.30 til en værdi af 2.000 kr. pr. billet. Lidl sørger for transport fra Københavns lufthavn søndag d. 26. jan. til Stockholm Arlanda lufthavn og retur fra Stockholm Arlanda lufthavn til Københavns lufthavn mandag d. 27. jan. til en værdi af 1.100,- pr. person. Samt 1 overnatning på et dobbeltværelse inkl. morgenmad fra søndag d. 26 til mandag d. 27 på Radisson Blue Waterfront Hotel til en værdi af 607 kr. pr. person. Lidl sørger for transport fra Stockholm Arlanda lufthavn til hotellet.

Lidl er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser, aflysninger eller ændrede afgange mv. Vinderen kan i så fald ikke gøre noget krav gældende mod Lidl.

Vinderne kontaktes via e-mail eller telefon og har herefter 24 timer til at svare tilbage på e-mail og telefon, ellers går præmien videre til en anden. I dette tilfælde foretages en ny lodtrækning. Den oprindelige vinder kan i så fald ikke gøre krav gældende mod Lidl. Du er selv ansvarlig for rigtigheden af din e-mailadresse. Præmien er personlig og må ikke videresælges eller på anden måde overdrages til en tredjemand. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre præmier. Lidl afholder de præmieafgifter, som konkurrencen udløser.

Vinderen af konkurrencen offentliggøres med fornavn, forbogstav i efternavn og by på lidl.dk d. 20. jan. 2020.

Vinderen accepterer at deltage i en evt. officiel præmieoverrækkelse, og at billeder, videoer og andet materiale herfra kan bruges i Lidls markedsføring fremadrettet uden nogen form for vederlag. Dette sker på et udvalgt sted af Lidl. Vi forbeholder os retten til at kontakte vinderne med henblik på den oplyste mailadresse med henblik på brug af billeder i Lidls markedsføring.

Krav til deltagere:
Alle personer over 18 år med bopæl i Danmark kan deltage i konkurrencen. Lidl forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år. Ansatte i Lidl og deres husstand må ikke deltage i konkurrencen.

Betingelser for deltagelse:
For at deltage skal du tilmelde dig vores nyhedsmail og indtaste din e-mailadresse, telefonnummer, navn og adresse på lidl.dk/finale. Forsøg på snyd og brug af falske oplysninger vil medføre udelukkelse fra konkurrencen. Lidl forbeholder sig ret til at ændre eller afslutte konkurrencen uden forudgående varsel, og uden at deltageren kan rejse nogen form for krav mod Lidl.

Øvrigt:
Lidl forbeholder sig ret til, uden varsel og uden særskilt annoncering, at ændre disse deltagerbetingelser, såfremt dette af juridiske og konkrete grunde bliver nødvendigt. Lidl forbeholder sig ret til at ændre eller afslutte konkurrencen uden forudgående varsel, og uden at deltageren kan rejse nogen form for krav mod Lidl.

Eventuelle klager, der refererer til gennemførelsen af konkurrencen, skal fremsendes skriftligt til Lidl Danmark K/S, Att. Marketing, Profilvej 9, 6000 Kolding eller via e-mail til online@lidl.dk.

Hvis du har spørgsmål til konkurrencen, er du velkommen til at kontakte vores kundeserviceafdeling på online@lidl.dk.

Databeskyttelse:
Se vores regler for databeskyttelse her: https://www.lidl.dk/databeskyttelse