Richard Bampfield har arbejdet med vin i mere end 30 år og er én af kun 390 personer i verden, der har ret til at kalde sig Master of Wine.* En titel som han har haft i 29 år!
Siden han i 1990 fik titlen, har han arbejdet med alle facetter indenfor vinverdenen - lige fra at passe og pleje druerne på marken til vinificering og markedsføring.
Samtidigt har han i over 10 år samarbejdet med Lidl og delt ud af sin viden om vin til Lidl-kunder i flere forskellige europæiske lande, ligesom han har hjulpet kunderne til at få den bedste kvalitet til den bedste pris.
Hans arbejde i dag består af at afholde foredrag i bl.a. Frankrig, Californien og Sydamerika, samtidig med at han, i sit virke som Master of Wine, altid arbejder intenst på at holde sig opdateret om den nyeste viden indenfor vin.