
1. Konkurrencens formål
Lidl Danmark K/S, Profilvej 9, 6000 Kolding, CVR.nr. 26630797 (herefter LIDL) gennemfører en skrabelodskonkurrence med navnet Skrab Plus, hvor det kun er muligt for registrerede Lidl Plus-medlemmer at deltage (se lidl.dk/lidlplus og hjælp-sektionen i Lidl Plus-appen). Konkurrencen er købsbetinget.
2. Deltagere
Alle fysiske personer, der lever op til følgende kriterier, kan deltage:
- Registreret som Lidl Plus-kunde.
- Mulighed for at downloade Lidl Plus-appen via ”App Store”, ”Google Store” og ” HUAWEI AppGallery”.
- Bosiddende i Danmark.
- Minimumsalder 18 år.
- Accept af deltagerbetingelserne i henhold til punkt 3 (accept, når der skrabes).
3. Deltagelse
Konkurrencen finder sted i følgende tidsrum: 01.08.2022 kl. 00:00 til 20.08.2022 kl. 23:59. I dette tidsrum kan du deltage som registreret Lidl Plus-kunde.
For at deltage skal du identificeres som Lidl Plus-kunde, når du betaler ved kassen. Det gør du med dit digitale Lidl Plus-kundekort eller ved at oplyse dit registrerede mobiltelefonnummer.
Efter hvert indkøb, hvor du scanner dit Lidl Plus-kort, får du automatisk en meddelelse i appen om, at du har modtaget et digitalt ”skrabelod” på din Lidl Plus-app. Dog skal der mindst være gået 20 min. siden sidste indkøb for at modtage adgang til et nyt spil. Derudover modtager du ikke et skrabelod, hvis købet kun indeholder følgende produkter: Modermælkserstatning, tobaksvarer, håndkøbsmedicin, gavekort, dag- og ugeblade og/eller pant.
Disse skrabelodder har en gyldighed på 3 dage, hvilket bliver vist individuelt på skrabelodderne. Skrabelodderne bliver gemt i Lidl Plus-appen og findes på ”hjem”-skærmen.
Når du har åbnet skrabeloddet, kommer det digitale skrabelod frem på skærmen med informationen om, at man ved at skrabe feltet, accepterer konkurrencens deltagerbetingelser, som man kan genlæse via linket nedenfor.
Lidl Plus-kunden (deltageren) får med det samme at vide, om man har vundet en fordel, jf. punkt 4, på skrabeloddet eller ej. Hvis man vinder en fordel, bliver kuponen kort efter vist i sektionen ”Mine kuponer”, og kan derefter indløses ved næste indkøb, så længe det er gyldigt (vær her opmærksom på betingelser for indløsning under punkt 4).
Hvis du ikke skraber skrabeloddet fuldstændigt, føres det tilbage på ”hjem”-skærmen og kan skrabes igen indenfor gyldighedsperioden.
Når et skrabelods gyldighed udløber, forsvinder det automatisk i oversigten, og det er ikke længere muligt at deltage i konkurrencen med dette skrabelod.
4. Fordele og indløsning
Indløsningen af fordelene er forbundet med køb. Det er muligt at vinde 5 forskellige kuponer. Kuponerne giver følgende rabatter på de produkter, der er angivet nedenfor.
Nedenfor kan du få et overblik over de produkter, der indgår på de rabatkuponer, du kan vinde. Pris uden Lidl Plus er udtryk for den pris, varen koster i butikken. Kuponprisen er udtryk for den pris, du kan købe produktet til med Lidl Plus, hvis du har vundet den pågældende kupon. Derudover har vi angivet besparelsen ved brug af kuponen.
Kupon 1 giver ét af følgende til 0 kr. og har en gyldighedsperiode på 3 dage:
Corny Big brownie eller Big white: Normalpris 6,75 kr., Kuponpris 0 kr., besparelse 6,75 kr.
Freshona rødkål: Normalpris 5,95 kr., kuponpris 0 kr., besparelse 5,95 kr.
Kupon 2 giver ét af følgende til 0 kr. og har en gyldighedsperiode på 3 dage:
Kania tomatketchup: Normalpris 6,50 kr., Kuponpris 0 kr., besparelse 6,50 kr.
Cien håndsæbe: Normalpris 7,95 kr., Kuponpris 0 kr., besparelse 7,95 kr.
Freshona økologisk æblemos uden sukker: Normalpris 5,95 kr., Kuponpris 0 kr., besparelse 5,95 kr.
Kupon 3 giver ét af følgende til 0 kr. og har en gyldighedsperiode på 3 dage:
Freshona kapers: Normalpris 5,95 kr., Kuponpris 0 kr., besparelse 5,95 kr.
Kania ristede løg: Normalpris 7,25 kr., Kuponpris 0 kr., besparelse 7,25 kr.
Kupon 4 giver ét af følgende til 0 kr. og har en gyldighedsperiode på 3 dage:
Milbona mælkesnitter: Normalpris 9,95 kr., Kuponpris 0 kr., besparelse 9,95 kr.
Dansukker Brun farin: Normalpris 10,95 kr., kuponpris 0 kr., besparelse 10,95 kr.
Snack day Kettle cooked chips: Normalpris 10,95 kr., kuponpris 0 kr., besparelse 10,95 kr.
Kupon 5 er en kontant rabatkupon på 5 kr., som kun kan indløses, hvis kunden handler for 50 kr.
*Din 5 kr. rabatkupon kan ikke anvendes til køb af følgende varer: Modermælkserstatning, tobaksvarer, håndkøbsmedicin, gavekort, dag- og ugeblade samt pant.
** Disse varer bliver desuden fratrukket minimumsbeløbet på 50 kr., der skal til for at indløse kuponen.
Kuponen har en gyldighedsperiode på 3 dage.
Hvis man har vundet en fordel, får man vist rabatterne som kupon i Lidl Plus-appen, og der gælder følgende betingelser for indløsningen:
- Indløsning er mulig i alle Lidl-butikker i Danmark.
- Kuponen kan først indløses ved næste indkøb (ikke ved det pågældende indkøb).
- Kuponen skal aktiveres og indløses i løbet af den angivne gyldighedsperiode (som er angivet ovenfor og som desuden oplyses på kuponerne).
- Kuponen kan ikke gives videre til andre og kan ikke byttes til kontanter.
- Kuponen kan kun anvendes én gang.
- Kuponer bliver ikke uddelt fysisk og kan heller ikke printes ud.
- Der vil være gevinst på hver 3. skrabelod ud fra den samlede pulje af Lidl Plus-indkøb dvs. baseret på det samlede antal kvitteringer og ikke den enkelte kundes indkøb.
5. Vinderbesked
Efter at have skrabet får man med det samme besked, om man har vundet en fordel eller ej via en meddelelse i Lidl Plus-appen.
6. Forpligtelser
Hver deltager i konkurrencen er indforstået med og accepterer, at LIDL ikke er ansvarlig for fejl, tab og uregelmæssigheder, der kan opstå i forbindelse med forsendelse af information, hvis det skyldes en kommunikationsfejl, en anden fejl eller en forseelse, der er forårsaget af problemer med telekommunikation, datatrafik, overbelastning eller internetforbindelsen eller en hvilken som helst anden grund, der ikke kan tilskrives LIDL.
7. Udelukkelse
LIDL forbeholder sig retten til at udelukke personer, der ikke overholder konkurrencebetingelserne eller på anden måde retsstridigt deltager eller forsøger at deltage i konkurrencen og forhindre deres deltagelse. Alle brugere, der bruger forbudte midler for at deltage (f.eks. hacking-tools, vira, trojaner, falske brugeroplysninger osv.), bliver ekskluderet. Det er ikke tilladt for spillegrupper, automatiske tjenester eller professionelle tjenester at deltage i konkurrencen eller på anden måde via it-systemer at tilgå konkurrencen, da konkurrencedeltagelse alene kan ske ved fysiske personer.
8. Afbrydelse i utide
LIDL forbeholder sig retten til at afbryde eller suspendere konkurrencen uden forudgående varsel af årsager, som LIDL ikke har kontrol over. LIDL kan tvinges til denne beslutning af følgende grunde:
- på grund af tekniske årsager (f.eks. vira i systemet, manipulation eller hardware- og softwarefejl osv.) eller
- hvis konkurrencen af retslige årsager ikke kan gennemføres i henhold til de fastlagte bestemmelser og betingelser.
Hvis afbrydelsen er forårsaget af en deltagers retsstridige og selvforskyldte opførsel, har LIDL ret til at opkræve erstatning fra deltageren, der modsvarer den opståede skade.
9. Skatter og afgifter
Fordelene i denne konkurrence er skattefri for vinderne. Gevinstafgiften er afholdt af LIDL efter gældende regler.
10. Gældende lovgivning
Konkurrencen udbydes og fordelene kan kun indløses i Danmark, hvorfor konkurrencen er underlagt dansk ret, og alle tvister der måtte udspringe af deltagelse i konkurrencen, skal afgøres efter dansk ret.
Lidl Danmark K/S, 22.07.2022