Fræsning
Fræsning er en alsidig arbejdsmetode, som kan bruges til at skabe forskellige profiler. Denne guide forklarer, hvad du skal være opmærksom på, når du fræser, og hvor merværdien ligger, på en særlig klar og begyndervenlig måde.
I de følgende artikler finder du også ud af, hvordan du kan klare dig uden en overfræser ved hjælp af en boremaskine, og hvad du skal være opmærksom på ved forskellige fræseopgaver som f.eks. at fræse en rille. Selv begyndere er garanteret et professionelt resultat!
Merværdien ved fræsninger
Fræsning betyder, at man fjerner materiale fra et emne i spåner. Det skaber en profil til forskellige anvendelsesområder. For eksempel kan mønstre og bogstaver fræses ind i grundmaterialet. Det vigtigste anvendelsesområde er dog at skabe materialeforbindelser: Dette omfatter styreskinner, T-samlinger, folder, huller og meget mere. Med deres hjælp kan individuelle dele sættes fast sammen ved at indsætte et andet arbejdsemne i den passende fræsede fordybning. Denne forbindelse kan også limes eller skrues sammen.
Processer og funktioner
Routing-metoder bruges hovedsageligt til konstruktion af møbler. Følgende liste giver et overblik over almindelige metoder, funktioner og enhedsfunktioner.
Almindelige fræsemetoder
Der findes forskellige fræsemetoder med hver deres særlige udstyr. Den mest alsidige fræser er overfræseren. Den er meget fleksibel og kan føres hen over materialet med forskellige tilbehørsdele for at skabe de ønskede udsparinger.
Apparatet kan også monteres under et panel for at skabe et overfræserbord. Det betyder, at apparatet ikke længere skal føres hen over materialet, men at selve materialet flyttes hen over overfræseren. Det er især en fordel ved små arbejdsemner. Selv riller kan også skæres i flade materialer med en elektrisk høvl.
Træ er det vigtigste materiale, der fræses. Selv om andre materialer som metaller og plast også kan bearbejdes, kræver det normalt specialudstyr som f.eks. en CNC-fræser. Men på grund af de høje købsomkostninger og den komplekse betjening anbefales denne løsning kun til meget få gør-det-selv-entusiaster.
Der findes særlige murhuggere til murværk, som kan bruges til at skære føringskanaler til f.eks. at lægge elkabler eller varmerør. Denne enhed er meget nyttig til større renoveringsarbejde og kernerenovering.
Derfor er up-cut-fræsning bedre
Nærbillede af retningsindikatoren på en router, symboliseret ved en pil. Ved routing skal du altid arbejde imod enhedens bevægelsesretning, hvis det er muligt. Dette er normalt angivet på enheden med en pil. Selv om det også er muligt at fræse i samme retning, er det meget sværere at stabilisere arbejdsemnet. I værste fald kan materialet endda blive smidt væk. Det udgør en risiko for personskade.
Så vigtig er skærehastigheden
Skærehastigheden nævnes ofte som et udvælgelseskriterium for fræsemaskiner og beregnes ud fra tilspænding, hastighed, fræserens diameter og cirkeltallet Pi. Den bliver dog kun vigtig, når der kræves kortest mulige bearbejdningstider og et højt udbytte, f.eks. i industriel masseproduktion. Til dette formål findes der komplekse tabeller, som optimerer produktiviteten og materialesliddet under høje belastninger.
Til privat brug er skærehastigheden irrelevant og unødigt kompliceret at beregne. Tilspændingen kan styres, men det er svært at kvantificere. Hårdere materialer kan f.eks. fræses langsommere, da de giver mere modstand. En undtagelse er plast: Det skal fræses så hurtigt som muligt, ellers smelter materialet.
Den rigtige hastighed til fræsning
Hastigheden er forskellig fra fremføringshastigheden. I modsætning til savning gælder følgende for de fleste træsorter: Fuld gas! For lave hastigheder giver høj friktion på materialet og fjerner ikke materialet på en pålidelig måde. Det øger temperaturen så meget, at der kan opstå grimme varmemærker og forkullede skærekanter. Derfor anbefales det generelt at arbejde med højere hastigheder frem for lavere.
Det modsatte gælder for plast. Her arbejder man med den mindst mulige hastighedsindstilling og er særlig opmærksom på at bruge en særlig skarp fræser. Den bør ikke have mere end to skærekanter, så der er plads nok til at fjerne spånerne. Det forhindrer effektivt, at opvarmede spåner klæber sammen.
Tip
Et kølende smøremiddel kan også bruges til metal og plast. Det reducerer temperaturudviklingen og gør det lettere at fjerne spåner. Det producerer også mindre støv, da det er bundet i midlet.
Konklusion
Fræsning er en alsidig bearbejdningsmetode, der kan bruges til at skabe profiler i alle mulige former. Selvom mange materialer kan bearbejdes med overfræseren, er træ det mest populære, fordi:
- Metal kræver dyrt udstyr som f.eks. en CNC-fræser. Men denne investering giver sjældent mening til hjemmebrug.
- Materialer med lav styrke rives hurtigt og er derfor uegnede.
- Plast kræver hastighedskontrol på den anvendte fræsemaskine. Brug af kølemidler kan også være tilrådeligt.
Især overfræseren har et næsten uendeligt antal anvendelsesmuligheder til fræsning af forskellige træsorter og letter f.eks. konstruktionen af møbler og utallige designopgaver. Når der skal lægges kabler og rør som en del af renoveringsarbejdet på murværk, er det værd at bruge en vægfræser.
