Fisk og skaldyr
I Lidl ønsker vi at promovere en sund livsstil. Derfor tilbyder vi altid mange forskellige fisk til Lidl-priser. Vi fører et bredt sortiment af MSC- og ASC-certificerede fiskeprodukter, hvilket er kundernes garanti for, at fiske- og skaldyrsprodukterne er fanget forsvarligt og miljøvenligt, og at den fremtidige bestand sikres.
I Lidl kan vi stå inde for vores sortiment af fisk. Derfor oplyser vi om fangstområde på alle vores fiskeprodukter, ligesom vi ikke sælger fiskearter fra truede bestande. Vi har de sidste par år udvidet sortimentet af certificerede fisk og ambitionen er at 100% af vores frosne og ferske fisk og skaldyr er certificerede. Så uanset om du er til smagfuld laks eller den mere klassiske rødspætte, så kan du finde det i din nærmeste Lidl. Flere gange hver uge får vi leveret fersk fisk af mærket Havblå, og derudover har vi altid ferske Chef Select sushi.
Hos Lidl kan du altså være sikker på, at du får friskt- og ansvarligt fanget fisk.
100% MSC-CERTIFICERET
Alle vores ferske såvel som frosne vildtfangede fisk i vores faste sortiment er nu 100% MSC-certificeret.
I 2006 indførte vi, som en af de første handelsvirksomheder i Danmark, MSC-certificerede fisk, da vi allerede dengang ønskede at sælge fiskeprodukter fra ansvarligt og bæredygtigt fiskeri.
Det har nu ført til, at vi i Lidl har et bredt sortiment af MSC-mærkede fiskeprodukter, hvilket er kundernes garanti for at fiske- og skaldyrsprodukterne er fanget forsvarligt og miljøvenligt, samt at den fremtidige fiskebestand sikres. Produkterne fra bæredygtigt fiskeri er tydeligt mærket med det blå MSC-logo (Marine-Stewardship Council).
Alle fisk er desuden mærket med fangstområder, ligesom vi ikke sælger fiskearter fra truede bestande.
ASC-certificeret
Udover MSC-certificeret fisk tilbyder vi også ASC-mærkede produkter. Aquaculture Stewardship Council (ASC) er en mærkningsordning, som garanterer, at fisk og skaldyr fra akvakulturer som fx dambrug er opdrættet under ansvarlige forhold.
ASC er grundlagt af WWF Verdensnaturfonden og certificeringen sikrer respekt for akvakulturer, hvor fiskene opdrættes på miljøvenlig og ansvarlig vis.
MSC-certificeret
Marine Stewardship Council oversættes til dansk nogenlunde således: ”Rådgivning til Bevaring af Havet”. Det er en uafhængig, global og ikke-kommerciel organisation, som blev stiftet i 1992 med det formål at finde en løsning på problemet omkring overfiskeri. Produkter med MSC-mærket garanterer en miljøvenlig fiskefangst. På Lidls fiskeprodukter er logoet altid tydeligt markeret, så det er nemt for vores kunder at vælge en bæredygtig løsning.
MSC har udviklet en miljøstandard, som fiskerierne uafhængigt kan lade sig bedømme ud fra. Opfylder man disse standardprincipper, må man påføre sine produkter det blå MSC-mærke. Deres bedømmelseskriterier kan inddeles i tre kriterier. Dem kan du se mere om herunder.
MSC’S TRE PRINCIPPER
1. Fiskebestandens tilstand
Fiskeriet bør være sådan udformet, at overfiskeri og udtømmelse af fiskebestandene undgås. Fiskebestandene skal beviseligt kunne regenerere sig selv, og fiskeriet må ikke ændre på fiskebestandenes sammensætning af alder, køn og genetik.
2. Fiskeriets påvirkning af havmiljøet
Fiskeriet skal tage hensyn til havets økosystem, hvis struktur, produktivitet, mangfoldighed og funktioner ikke må hæmmes. De naturlige forhold mellem de forskellige arter samt den biologiske mangfoldighed må ikke trues.
2. Fiskeri-styringssystemer
For hvert enkelt fiskeri skal der kunne forevises et fiskeristyringssystem, i hvilket der tages hensyn til lokale, nationale og internationale love og retningslinjer. Systemet og dets institutionelle og driftslige standarder skal være rettet mod en bæredygtig udnyttelse af havet.