Slibning: Sådan går alt glat!
Fjern materiale, udglat, forbered, forskøn: Slibning er en alsidig disciplin inden for gør-det-selv-arbejde. Hvad skal du bruge, for at slibningen går glat, og hvordan griber du det bedst an? Her får du de vigtigste tips til det perfekte resultat.
AIAIAIHvad er slibning?
Slibning er en såkaldt spåntagende bearbejdning, hvor materiale fjernes fra et emne i form af spåner. Da slibning er en særligt fin bearbejdningsmetode, er spånerne støvfine – husk derfor altid at bære en støvmaske! Slibning har tre hovedformål:
- At glatte overflader
- At slibe værktøj
- At skære i materialer
Til slibning skal du afhængigt af opgaven bruge en slibemaskine eller slibeskiver, slibesten og sandpapir.

Hvilken slibemaskine til hvilken opgave?
Uanset om du vil slibe parketgulv eller fjerne malingrester fra havelågen, så handler slibning om den perfekte kombination af slibemaskine, slibemiddel og slibemetode. I teorien kan enhver slibemaskine klare enhver slibeopgave, men du bør altid bruge det optimale værktøj. Her er oversigten:
- Båndsliber: Store flader med høj slibeeffekt
- Deltasliber: Kanter, hjørner og svært tilgængelige flader
- Excentersliber: Finslibning og polering af plane eller buede flader
- Rystepudser: Groft arbejde på store flader
- Vinkelsliber: Til slibning og skæring
- Langhalssliber: Udglatning af vægge og lofter
- Håndsliber: Finere arbejde og sarte hjørner

Korrekt slibning: Sådan gør du
Alle slibemaskiner kan bruges på flere måder. Med den rigtige slibemetode sikrer du en optimal materialefjernelse med mindst mulig risiko for at beskadige emnet.
Tørslibning
Ved tørslibning bruges der hverken vand, olie eller emulsioner som smøre- og kølemiddel. Derved opnår du en særligt høj materialefjernelse. Det gør tørslibning ideel til grovslibning.
Vådslibning
Ved vådslibning bruges en væske som smøremiddel, og den køler desuden emnet under bearbejdningen. På den måde kan du slibe med høj hastighed. Vådslibning egner sig især til spartlede, lakerede karosserier. Træ til badeværelsesmøbler eller andre vådrum fugtes også under slibeprocessen.
Håndslibning
En skridsikker slibeklods af kork eller hård gummi samt bløde slibemidler på fleece-basis muliggør præcist og effektivt arbejde. Håndslibere er et godt valg til komplekse strukturer og svært tilgængelige steder. Med dem kan du for eksempel fjerne gammel maling på vinduesrammer.
Båndslibning
Elektriske båndslibere arbejder med et slibebånd, der føres og drives over motoriserede ruller. De sliber store flader særligt hurtigt. Det gør båndslibere ideelle til grov- og forsklibning samt til fjernelse af lak på døre eller porte.
Vores tip: Først med det rigtige slibemiddel bliver din slibemaskine til det perfekte værktøj. Hvad du skal være opmærksom på, kan du læse mere om i guiden ”Slibepapir”.

Slibning af træ i 4 trin
Værktøjet er klar, så er det tid til at slibe! Vores trin-for-trin-guide til træ kan som udgangspunkt også bruges til andre materialer. Hvis du er usikker, så tag et kig på vores tutorials!
Trin 1: Grovslibning
Fastgør emnet på høvlebænken, eller sørg for, at det står stabilt. Tag et stykke sandpapir med en grov kornstørrelse (P40 til P80), og arbejd på langs med træets årer. Sørg for at bruge jævne bevægelser og et let tryk. Lad ikke slibemaskinen hvile for længe på ét sted.
Trin 2: Fugt træet
Fugt træet jævnt med en svamp. Det får træfibrene til at rejse sig, så du lettere kan slibe dem ned. Lad træet tørre en smule.
Trin 3: Mellemslibning
Skift til et stykke sandpapir med en medium kornstørrelse (P120 til P180). Arbejd jævnt med et let tryk på tværs af årerne. Fjern træstøvet, og fugt emnet igen.
Trin 4: Finslibning
Til finslibning er fint sandpapir med en kornstørrelse fra P180 til P400 velegnet. Med det arbejder du i åreretningen, indtil alle ujævnheder er forsvundet.
Vores tip: Hav altid lidt sandpapir i værktøjskassen. Så kan du for eksempel fjerne limrester eller lag af maling hurtigt og nemt.









